Fysio-Pilates:
Fysio-Pilates er baseret på traditionel pilates. Øvelserne er i Fysio-Pilates modificeret og “brudt ned”, så de kan målrettes individuelt. Der er en fysioterapeutisk indgang til træningen og den varetages af en specialuddannet instruktør/fysioterapeut. Fysio-Pilates henvender sig til dig, der er afsluttet på enten Ryghold I eller II, men som ønsker at vedligeholde træningen med en fysioterapeut som instruktør. Fysio-Pilates er endvidere egnet til dig, der bare ønsker at arbejde med muskelbalance, kropskontrol, bevægelseskvalitet og fordybelse. Fysio-Pilates er en træningsform, der skaber balance mellem styrke, udholdenhed og smidighed. Det medfører en bedre kropsholding og øget kropsbevidsthed, hvilket også er med til at forebygge skader og overbelastning af kroppen. Deltagelse på holdet kræver ingen lægehenvisning.
Fysio-Pilates giver:
• en kraftigere og mere stabil kropsstamme
• faste og slanke muskler
• forbedret kropsholding
• færre muskelspændinger
• forbedret kropsbevidsthed
• øget præstation i andre sportsgrene
Træningstidspunkter: Torsdage fra kl. 18:15 – 19:30.
Yderligere info: Oplyses ved henvendelse til klinikken
Fysioterapeut, Mette A. Gläser, er holdets instruktør.