Job og praktik

 

Til studerende

Klinikken er praktiksted for bachelorstuderende fra UC-vest (Fysioterapeutskolerne i Esbjerg og Haderslev). Det betyder at vi modtager op til 2 studerende i praktikperioderne. Din kliniske underviser vil være Mette A. Gläser og klinikkens øvrige fysioterapeuter vil på skift indgå i praktikforløbene. Du skal forvente nogle praktikuger, hvor du kommer igennem et alsidigt forløb med både træning, undervisning og behandling. Vi stiller krav om, at du forbereder dig grundigt til dagen og engagerer dig i hver enkelt patient.

Til gengæld vil du opleve at få en kompetent og dygtig undervisning, der gør dig virkelig rustet tilå klinisk undersøgelse og ræsonnement.

 

Til jobansøgere

Kunne du tænke dig et job som fysioterapeut i en klinik med høj faglig standard og gode arbejdskolleger er du altid velkommen til at kontakte klinikken eller uopfordret at sende en skriftlig ansøgning med bevis for autorisation, eksamen og efteruddannelseskurser. Vi sikrer dig et godt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder, en god løn og arbejdsvilkår som funktionæransat på fast løn eller efter aftale. Du er selvfølgelig velkommen til at komme forbi og tage et kig og en snak – ring dog gerne i forvejen – så vil vi afsætte lidt tid i en som regel travl hverdag.

 

Ansøg klinikken på tlf. 74724954 eller skriv en kort mail med en beskrivelse af dig selv til mail@klinikforfys.dk

 

Ved ledige fysioterapeut-stillinger vil der i nogle tilfælde blive annonceret her på hjemmesiden og/eller via Danske Fysioterapeuter/evt. fagbladet “fysioterapeuten”. Ledige stillinger vil altid blive annonceret via www.jobnet.dk.

Al henvendelse vedr. stillingsopslag – herunder også evt. uopfordrede ansøgninger og forespørgsler vedr. praktikforløb kan rettes til: FysioDanmark Tønder, Fabriksvej 9, 6270 Tønder – att. Mette Gläser. Ansøgninger kan fremsendes skriftligt – med posten eller via mail.

Yderligere oplysninger om klinikken kan fås her på hjemmesiden under www.klinikforfys.dk el. via tlf. 7472 4954.