Skip to main content

Ryghold

Hos FysioDanmark Tønder:

Målrettet træning for
en stærkere ryg

Hos FysioDanmark Tønder kan du deltage på to typer af ryghold: Ryghold I (begynder) og Ryghold II (øvede).
Vores ryghold henvender sig til personer med generelle rygproblemer – uanset om problemerne er opstået akut eller har stået på over længere tid. Du kan deltage på vores ryghold både med og uden henvisning.

Træningen varer 55 minutter og foregår i vores egen gymnastiksal. For at du kan få kontinuitet og den største effekt, anbefaler vi, at du deltager i træningen to gange om ugen. Når du har deltaget ca. 10 gange, vurderer vi, om du er klar til at fortsætte på egen hånd, eller om du har brug for et længere forløb.

Ryghold I er for dig, der har haft et akut hold i lænden eller rygsmerter med eller uden udstråling til ben eller for dig, der har haft lændeproblemer over længere tid og har brug for genoptræning.
Formålet med Ryghold I er at genopbygge den dybe muskulatur, som stabiliserer ryggen under bevægelse. For at få en stærk og velfungerende ryg, arbejder vi med at aktivere det, vi kalder muskelkorsettet, som dækker over den dybe ryg- og mavemuskulatur sammen med bækkenbunden.
Træningen foregår med rolige, kontrollerede øvelser på måtte med fokus på kropsbevidsthed og vejrtrækning. Træningen er inspireret af Pilates, men tilpasset personer med rygskader.

Ryghold II er for dig, der har deltaget på Ryghold I eller allerede behersker de dybe rygstabiliserende muskler.
Formålet med Ryghold II er at bygge videre på din styrke og stabilitet gennem mere krævende øvelser end på Ryghold I.
Træningen har fokus på korrekt teknik og kontrol og øvelserne foregår blandt andet stående og med redskaber som elastikker, store terapibolde og små Pilates-bolde.

Praktisk information:
  • Der er flere træningstider for rygholdene hver uge.
  • Tiderne varierer efter efterspørgsel.
  • Kontakt os for aktuelle træningstider og tilmelding.

Få en stærkere ryg og færre smerter med FysioDanmark Tønders Ryghold.


Din start
på en bedre hverdag

Ring og hør mere om holdtræning og behandlingsmuligheder hos FysioDanmark Tønder.