Fysio-Pilates: Pilates med
fysioterapeutisk fokus
Hos FysioDanmark Tønder tilbyder vi Fysio-Pilates, som er inspireret af traditionel Pilates, der er tilpasset og modificeret, så øvelserne kan målrettes individuelt. Træningen har en fysioterapeutisk tilgang og ledes af fysioterapeut Mette A. Gläser. I Fysio-Pilates kombineres styrke, udholdenhed og smidighed. Du lærer at bruge din krop korrekt, så du får en bedre holdning og undgår overbelastning. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på kontrol og præcision, derfor er den velegnet til både genoptræning og som supplement til andre træningsformer.
Fysio-Pilates hos FysioDanmark Tønder er for dig, der:
-
Har afsluttet et forløb på Ryghold I eller II og gerne vil vedligeholde din træning med hjælp fra professionelle.
-
Vil arbejde målrettet med muskelbalance, kropskontrol, bevægelseskvalitet og fordybelse,
-
Søger en træningsform med fokus på at forebygge skader og som giver mere smidighed, styrke og øger din kropsbevidsthed.
Med Fysio-Pilates får du ikke bare en stærkere og mere stabil krop men også en ny fornemmelse af kropskontrol og lethed i dine bevægelser. Træningen giver faste og lange muskler sammen med en stærkere og mere stabil kropsstamme, mens du får en bedre holdning og slipper af med spændinger. Du bliver mere smidig og får en bedre balance, som gavner dig i både dagligdagen og ved andre former for fysisk aktivitet.
Fysio-Pilates hos FysioDanmark Tønder er for alle, og du behøver ikke have en henvisning. Ring for tider, tilmelding og information.