Genåbning efter Covid-19

4. juli 2020

FysioDanmark Tønder har åbent!

FysioDanmark Tønder har åbent og tilbyder igen behandling, genoptræning, undersøgelse, diagnosticering, forebyggelse og sundhedsfremme.

For os er det afgørende at alle trygt og forsvarligt kan vende tilbage til vores klinik. Derfor følger vi alle forholdsregler i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen seneste anbefalinger, og man skal derfor være opmærksom på følgende, når man booker tid hos fysioterapeuten –

– Har du følt dig sløj eller været syg inden for 48 timer, skal du blive hjemme.
– Har du rejst i lande, som frarådes af Udenrigsministeriet, bør du ikke møde op på klinikken før efter 14 dages karantæne.
– Vi har stort fokus på hygiejne – du vil derfor blive bedt om at spritte hænder undervejs samt følge klinikkens anvisninger.
– For at overholde reglerne omkring sikker afstand, vil der kun være plads til et begrænset antal patienter i vores reception.
– Husk fortsat at holde god afstand til andre.

Genoptræningshold kører igen. Gruppeaktiviteter tilrettelægges under hensyntagen til minimering af risikoen for smitteoverførsel. Vores træningscenter er åben med mulighed for både hold- og individuel træning. Har du ikke mulighed for at komme på klinikken, tilbyder vi stadig video- og telefonkonsultation. Vi arbejder efter gældende retningslinjer, som alle opfordres til at orientere sig om, når de kommer i klinikken. Har du spørgsmål ang. træning, så kontakt gerne klinikken og hør mere om mulighederne. Vi er klar ved telefonerne/mail og glæder os til at se jer hos FysioDanmark Tønder.